Bermuda Trekanten
H
O
M
E


Området er 1.576.000 km2 stort, dvs. ca. 36 gange Danmarks størrelse, og i de sidste 100 år er der på uforklarlig vis forsvundet mere end 50 skibe og 20 fly. Interessen for Bermuda Trekanten, eller Djævelens Trekant som den også kaldes, blev for alvor vakt i 1960'erne - i 1964 bringer bladet 'Argosy' en artikel kaldet 'Det voksende mysterium om Bermuda Trekanten'.





Nedenfor er nævnt nogle af de mest berømte hændelser - en fuldstændig liste kan ses på The Bermuda Triangle


USS Cyclops Marts 1918 forsvandt et amerikansk fragtskib - USS Cyclops. Det var på vej fra Rio de Janiero, Brasilien via Barbados til Norfolk, Virginia, da det forsvandt sporløst med 309 besætningsmedlemmer ombord. Den amerikanske flåde sendte eftersøgningsfartøjer ud for at lede efter overlevende eller vragrester, men uden held og frem til i dag er vraget aldrig blevet fundet, og årsagen til forliset stadig ukendt.


Marine Sulphur Queen Den 4. februar 1963 forsvandt den 140 meter lange tanker Marine Sulphur Queen sporløst på en tur fra Beaumont, Texas til Norfolk, Wirginia. Der var 39 besætningsmedlemmer ombord, men det eneste der efterfølgende blev fundet, var et par redningsveste.


Flight 19 Den måske mest kendte forsvinden skete den 19. december 1945, da fem Avenger-fly - kaldet Flight 19, på en rutinemæssig øvelsesmission forsvandt sporløst i Bermuda Trekanten. Flyene lettede fra deres base i Fort Lauderdale, Florida kl. 14.10, og besætningen bestod af fem piloter og ni besætningsmedlemmer, alle under kommando af løjtnant Charles Taylor. Det var ideelt flyvevejr, spredt skydække og moderat nordvestlig vind, men kl. 15.45 stod det klart for folkene i Fort Lauderdale, at Flight 19 var faret vild og var i store vanskeligheder. Der blev indsat eftersøgningsfly, men et af disse, en Martin Mariner patrulje-flyvebåd med en besætning på 13 mand forsvandt også. Til trods for en af historiens mest intensive eftersøgninger, hvori deltog hundredvis af fly, skibe og u-både, var flyene forsvundet uden et eneste spor, der blev aldrig fundet hverken gummibåde, vragstumper eller oliespor.
Et usædvanligt element i mysteriet omkring Flight 19 kom for dagen i 1974, da Art Ford, forfatter og lektor, kom med den overraskende afsløring, at Charles Taylor over sin radio skulle have sagt: "Kom ikke efter mig ... De ser ud, som om de kommer fra det ydre rum". Efterfølgende undersøgelser har bekræftet rigtigheden af denne meddelelse.


Teorier eller mulige forklaringer på disse mystiske hændelser er der mange af, og de spænder fra eksplosioner, magnetiske forstyrrelser af instrumenter over opstigende gaslommer fra havbunden til UFO-bortførelser og en stjerneport, som de fremmede bruger, når de rejser i tid og rum.

En amerikansk tv-serie - The Triangle (2005), sammenkæder Bermuda Trekanten med Philadelphia Eksperimentet. De uforklarlige hændelser i Bermuda Trekanten skyldes det enorme magnetiske felt, der blev skabt i forbindelse med de forsøg, der blev udført i 1943.







Til top




B
A
C
K
Konspirationsteorier 2010 Omaroo.dk