Pearl Harbor
H
O
M
E



Kl. 06.00, søndag den 7. december 1941 letter de første fly fra de japanske hangarskibe - målet er den amerikanske flådestation Pearl Harbor på Oahu, Hawaii. Denne første angrebsbølge består af ialt 183 fly, og kl 07.02 bliver flyene observeret på amerikansk radar, dog uden at oplysningerne bliver videregivet. Kl. 07.15 letter anden angrebsbølge bestående af 167 fly.





Den japanske flåde bestående af 6 hangarskibe + diverse ledsageskibe - ialt 30 skibe, er under kommando af admiral Nagumo sejlet fra Japan den 26. november, og når frem til området nord for Hawaii den 7. december.





Kl. 07.53 søndag morgen angriber de første fly, og amerikanerne bliver bogstavelig talt taget på sengen - der er stort set intet forsvar, og et af japanernes primære mål for første angrebsbølge - slagskibene, (Maryland, Oklahoma etc.) ligger på linie fuldstændig forsvarsløse. Desuden er luftbasen målet for første angrebsbølge. Anden angrebsbølge koncentrerer sig om de øvrige skibe og skibsværfts-faciliteterne. Kl. 09.45 er det slut, og tabene kan gøres op - 2403 personer er døde og 1178 sårede, 8 slagskibe er ødelagt, desuden er 188 fly, 3 krydsere, 3 destroyere samt et par andre fartøjer ødelagt.








Det forekommer meget lidt sandsynligt, at amerikanerne skulle være fuldstændig uforberedte, bl.a. Storbritanien havde advaret om et japansk angreb. Desuden var de japanske koder blevet knækket, så al japansk kommunikation var ikke længere hemmelig. Det virker også uforståeligt, at en så stor japansk flådestyrke skulle kunne sejle fra Japan til Hawaii - en tur der varede 11 dage - uden på noget tidspunkt at blive observeret. Endvidere var første angrebsbølge af fly blevet set på radar, men oplysningen kom aldrig videre, og der var meldinger om ubåde i farvandet omkring Oahu, men denne oplysing kom heller ikke videre.

Europa var i krig, Storbritanien var trængt, og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt ville gerne hjælpe, men Kongressen og store dele af befolkningen var imod al indblanding. Det var derfor afgørende at U.S.A blev angrebet, men samtidig virkede sårbar, så Tyskland ville erklære krig. De materielle skader ved angrebet var store, men det var hovedsagelig ældre skibe, der var i Pearl Harbor - de nyeste, og heriblandt hangarskibene, var slet ikke i havn - de var på åbent hav, og dermed i sikkerhed.

Angrebet på Pearl Harbor sendte chokbølger gennem den amerikanske befolkning, og alle betænkeligheder mht. at involvere sig var væk - U.S.A var med i anden verdenskrig.






Til top


B
A
C
K
Konspirationsteorier 2008 Omaroo.dk